Kællinghøl Vikingemarked
Hyggemarked i Bjerringbro
Lørdag d. 19. og søndag d. 20. august 2017
Åbent begge dage kl. 10 - 16


 

 

Kællinghøl Vikingemarked
Markedspladsen med langhuset i baggrunden
Klik på billede for større størrelse.

Det første offentlige vikingemarked i Bjerringbro ved Kællinghøl blev en succes i 2005 og arrangørerne - vikingegruppen Freja - har siden fulgt det op - med flere udvidelser. Det er et familievenligt arrangement for børn og voksne - placeret i smukke omgivelser med natur og et rekonstrueret langhus.

Kællinghøls langhus er åbent for publikum, og markedet holdes både lørdag og søndag.

Arbejdende værksteder m bode, samt bådbyggere. Kampopvisning v Hartr-gruppen. Vikinge-ting med lovsigemanden, der kommer og udreder forskellige tvister. Der bliver desuden krigerskole, bueskydning og ridning arrangeret af Vikingerytteriet. Der er desuden musik med musikgruppen Krauka.

Ask ved Kællinghøl
Hygge i kriger-teltet
Klik for større størrelse.

Markedspladsen ved Kællinghøl ligger på en idylisk eng ved en skovkant nær Gudenåen og er bebygget med et jernalder-langhus, shelters og små åbne værksteder. Langhuset bidrager til at skabe et naturligt centrum for hele området.

Der er plads til mange vikingetelte, men med langhuset som naturligt centrum er markedet velfungerende både som et mindre og større marked.

Markedet er én udløber af et lukket vikinge-arrangement som blev holdt samme sted i 2004. Dét inspirerede den lokale vikingegruppe, Freja, til at arrangere et åbent marked året efter, hvor der kom 500 besøgende. Der er nu etableret en tradition som holdes i hævd, og markedet har i dag over tusind besøgende.

Der er i dag tradition for, at markedet holdes 3. weekend i august.

Mulighed for køb af mad og drikkevarer.

Entre: voksne 30 kr, børn 10 kr.

For vikinger er markedet åbent allerede fra fredag, men pladsen åbnes først for publikum lørdag. kl. 10. Der er åbent lørdag og søndag kl. 10 - 16.

Markedet i Bjerringbro arrangeres af Vikingegruppen Freja som har flere detaljer om markedet på sin hjemmeside. Frejaer grundlagt af Svend Erik Laursen og hans hustru Anne Kirstine Bech. Freja kan kontaktes på tlf. 86 68 34 95.

Vikingegruppen Freja deltager i øvrigt også i vikingemarkedet i Jelling.