Nidhug
Vikingeskib i Roskilde Fjord

 


Vikingeskibe


Nyt langskib ved Roskilde Fjord
Se det nye
Langskib

inspireret af Ladbyskibet

Vikingeskibet Ottar
Foto: Maritimt Forsøgscenter

Nidhug er et rigtigt udflugtsskib til udlejning, og derfor er det indrettet med bekvemmeligheder, som ville vække stor undren blandt vikinger for 1000 år siden.

Vikingeskibet Nidhug med skrueSkibet har blandt andet en 40 hk Perkin dieselmotor og en 200 l dieseltank. Indretningerne er foretaget for at kunne holde sejltiderne i forbindelse med udlejningsaftaler og dårligt vejr. Nidhug er inspireret af det norske Gokstad-skib.

Maritimt Forsøgscenter lægger dog vægt på, at centrets skibe ikke er museumskopier men blot skibe bygget i vikingeskibenes tradition. Derfor er der også benyttet moderne maskiner til bygning af skibet, ligesom der eksperimenteres med ekstra sejlsætning (læsejl) for at øge hastigheden.

Nidhug egner sig godt til indre europæiske farvande og har besejlet mange danske øer, ligesom det har været i Polen.

Nidhug har en lillesøster i skibet Røde Orm, som også indgår forsøgscentrets flåde ved Roskilde Fjord. Røde Orm er dog noget mindre end Nidhug.

Fakta om vikingeskibet
Type: Skibet er ikke en kopi af noget skib, men det er inspireret af det norske Gokstad-skib.

Min. besætning: 2 - 3.

Max. personer: 25 (excl fast besætning)

Antal roere: 20.

Mastehøjde: 12 m

Sejlareal: 65 m2 (ved brug af læsejl øges arealet til 120 m2)

Længde: 16 m

Bredde: 4,1 m

Dybgang: 0,8 - 1,2 m uden ror

Vægt: 4 ton. Skibet er ikke bygget til at bruge ballast.

Byggeår: .1998 (søsætning)

Byggere: .Deltagere i beskæftigelsesprojekt under Bramsnæs Kommune.

Ejer: Maritimt Forsøgscenter a.m.b.a.

Hjemhavn: Lyndby Strand, Roskilde Fjord, Danmark

Kontakt: Tonny Andersen Adresse: Østergade 3, Lyndby, 4070 Kr. Hyllinge, tlf. 46 43 70 36.

Bådlaug: Ja. Medlemskab kræver godkendelse af bestyrelsen men er i princippet åbent for alle.

Udlejning: ISkibet lejes ud til mange typer arrangementer. Turene dækker alt fra tre-timers sejladser med frokost i det grønne til længere ture med overnatning.