World Expo
Verdensudstilling
World Fairs
 






Expo til København
Ritt Bjerregaard foreslår:
Expo i København

 


Forberedelse af den danske stand til Expo 2008. Foto: Erhvervs- og Boligstyrelsen

Verdensudstillingerne EXPO er meget store begivenheder, og regnes almindeligvis for at være de tredjestørste internationale events - kun overgået af OL og VM i fodbold.

Den første verdensdudstilling - The Great Exhibition - blev holdt i Crystal Palace i Hyde Park i London i 1851. Det er dog ikke mindst flere efterfølgende verdensudstillinger i Paris som bidrog til at skabe en tradition med de tilbagevendende internationale  verdensudstillinger - som i dag ofte benævnes World Expo - eller bare Expo. Især verdensudstillingen i Paris i 1889 er kendt, idet det var her Eiffeltårnet blev rejst for at blive brugt som indgangsportal for udstillingen.

Expo '92 i Sevilla
En af broerne over til udstillings-arealet ved Expo 92 i Sevilla.

Registrede Expo
Expo afholdes både som store generelle og mindre tema-udstillinger. De store verdensudstillinger går under betegnelsen registrerede Verdensudstillinger (Registred Expo). De holdes cirka hvert femte år. Næste store registrerede Verdensudstilling er EXPO 2010 som holdes i Shanghai i Kina. Udstillingen holdes under titlen Better city - Better Life med fokus på bæredygtig og harmonisk byliv. Derefter er det besluttet at holde EXPO 2015 i Milano i Italien. Den får titlen "Feeding the Planet, Energy for Life".
Tidligere er blandt andet holdt registreret Verdensudstilling i den spanske by Sevilla - Expo '92.


Den Danske Pavillion under opbygning. Foto: Erhvervs- og Boligstyrelsen

De store udgaver af Expo har ingen begræsninger på arealet og varer normalt omkring et halv år. De besøges af mange millioner mennesker i den periode, de er åbne. Expo 2010 i Shanghai venter besøg af op imod 70 millioner mennesker. Expo 92 i Sevilla havde næsten 42 millioner besøgende. Den hidtil mest velbesøgte var verdensudstillingen i Osaka i Japan i 1970, som blev besøgt af 64 millioner mennesker.

Anerkendte Expo
De mindre tema-udstillinger holdes imellem de store verdensudstillinger og går under betegnelsen Anerkendte Expo (Recognized Expo). De anerkendte udstillinger er mindre i omfang og har oftest mere specifikke temaer. Den aktuelle tema-verdensudstilling åbnes 14. juni i 2008 i Zaragosa i Spanien. Her er temaet "Vand og Bæredygtig udvikling". De mindre verdensudstillinger er på maksimalt 25 hektar varer ikke over tre måneder.

Verdensudstillingerne koordineres af BIE - Bureau International des Expositions, som blev stiftet i 1928. Organisationen har næsten alle verdens lande som medlemmer - for tiden dog ikke USA.

Da landene i høj grad betaler for deltagelsen - med bidrag af private donorer og sponsorer - er udstillingerne fokuseret på at vise, hvad det enkelte land formår indenfor det givne tema.

Hvert land etablerer typisk en national pavillion. I Danmark koordineres deltagelsen i Expo af Erhvervs- og Byggestyrelsen. I forbindelse med hver Expo-udstilling oprettes gruppe af partnere, som står for at etablere Den Danske Pavillion på den enkelte World Expo. Der er oprettet en særlig informationsside om den danske deltagelse i verdensudstillingerne.