Østbroen er Danmarks hidtil største byggeprojekt. Østbroens elementer er enkelt og elegant formgivet. Forholdet mellem pyloner, vejbane og kabeltræk er smukt afbalanceret, oplevet både fra havsiden, fra Sjællandssiden samt i bevægelse hen over selve broen. Højden af pylonerne modstiller sig kørebanens længde, og kørebanens svage bue modstilles af kablernes stort svungne krumning. Alle linjerne danner tilsammen en frydefuld spænding for øjet. Broens linjeføring over bæltet forstærker den skulpturelle effekt og danner rum og indadvendthed for hele Østbroens krumme form. 

Østbroen udgør et yndefuldt fuldoptimeret design i en enorm størrelse. Rumligt landskabeligt storslået – politisk visionært – et vellykket møde mellem form og funktion og et billede på samarbejdets kunst mellem kloge hoveder. 

To fuldendte buer i landskabet, der udspændt mellem to enorme brotårne mødes over havets horisont. Broen udstråler på én og samme tid en slags robust skrøbelighed og fylder os med en følelse af menneskets lidenhed og storhed i ét.  

Når man kører gennem brotårnene, oplever man en katedrallignende andægtighed samt en storslået harmoni mellem himmel, hav, lys og broens egen æstetik i form af materialer, farver og detaljer.

Broen symboliserer fortællingen om Danmark som sammenhænge i et ørige. Den betyder nye mulige fællesskaber i danskernes sociale og familiemæssige mønstre og udfordrer samtidig landsdelenes regionale, historiske og kulturelle forskelle i en ny tid.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget