Under sit tre år lange ophold i Rom udførte C.W. Eckersberg sit maleri af udsigten fra Colosseum ud over Roms tage. Motivet er skildret oppe fra tredje stokværk, hvor han har stået lige inden for murene og set gennem buerne ud over byens tage. Det er hans personlige kig, vi som beskuere her kan identificere os med. Vi ser med Eckersbergs øjne. Hvis ikke udsigten over Rom var blevet skildret gennem de tre buer, havde byens panorama fået karakter af et anonymt prospekt. Som det fremstår her, fornemmes Eckersbergs personlige oplevelse af udsigten. 

Maleriets dramatiske uvejrslys, med de gråblå skyer, der mødes med den stærke sol, giver et fint spil på bygningerne. Hele billedets forgrund, med de groft tilhuggede kvadersten og det vildtvoksende græs, er skildret med en spontan pensel i modsætning til dets baggrund, hvor hvert enkelt penselstrøg er sirligt påført. Det er karakteristisk for guldalderens malere, at de nøje skildrede naturen i overensstemmelse med det sete motiv. Hver detalje, hvert lysskift blev registreret så sand, som det var muligt. Det var også det, Eckersberg lærte sine elever i sine mange år som professor på Kunstakademiet. 

I professorboligen på Charlottenborg hang alle Eckersbergs gennemarbejdede prospekter fra Rom, og de blev flittigt studeret af de mange elever. Perspektivet og den præcise registrering af flader, farver og linjer optog alle. Desuden blev eleverne påvirket til at gå ud i naturen og skitsere den virkelige verden med henblik på de endelige malerier, som de senere skulle udføre i ateliererne.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget