Flere generationer af små danskere er vokset op med Gunnar Nyborg-Jensens De små synger, der udkom første gang i 1948. Den markerede sammen med sin fire år yngre efterfølger, Henning Elbirks Regnbuebogen, en solid nyskabelse i dansk børnekultur: Sangbogen. 

Bogen rummer, hvad der stadig må kaldes den egentlige sangskat inden for det danske børnesangsrepertoire. Disse sange har akkompagneret utallige danskeres barndom – og voksenår, når de selv fik børn. Og når man hører Kai Normann Andersens sange fra især 1930’erne eller sange af Kim Larsen, Lars Lilholt og Anne Linnet, fornemmer man, at de ofte har rødder i disse børnesanges enkle, næsten naive tonesprog. Som Kim Larsen et sted har formuleret det: “Det er svært at løbe fra Oles nye autobil”. Unægtelig en rigtig iagttagelse. For har man som barn én gang fået disse børnesange ind under huden, bliver de siddende. 

Repertoiret fra bogen fik i løbet af 1990’erne en revival, da en lang række rock- og popartister på initiativ af producenten Sten Wijksman Kjærsgaard nyindspillede dem i inspirerede og derfor ofte anderledes udgaver. Sangene blev udgivet i Åh abe!-antologiserien, hvis række af cd’er til dato har rundet en million solgte eksemplarer.

Nyere og mere tidssvarende sangbøger med et beslægtet indhold er siden kommet til, men uden at De små synger i nævneværdig grad har mistet sin status. Nutidige brugere er tilsyneladende ligeglade med, at nodebilledet ser håbløst gammeldags ud, og at sangene ikke er becifret. Bitte Böchers fine tegninger såvel som bogens stærke brand opvejer tilsyneladende fuldt ud disse mangler. 

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.