Solitudevej
Sven Gyldmark/Poeten – fra Cirkusrevyen 1953.
Sunget af Elga Olga |
Så
længe jeg lever
John Mogensen – single, 1970, også på albummet
John Mogensen: John, 1973. Sunget af John Mogensen. |
Er
du dus med himlens fugle
Sven Gyldmark & Erik Leth – fra filmen
Vagabonderne på Bakkegården, 1958. Sunget af Poul
Reichhardt |
Smuk
og dejlig
Anne Linnet/Anne Linnet – fra albummet Shit &
Chanel, 1975. Fremført af Shit & Chanel. |
Heksedans
(her kommer mutter med kost og spand)
Vidar Sandbeck & Peter Mynte – single, 1960.
Sunget af Rachel Rastenni |
Under
Bøgen
Peter A.G. Nielsen/Gnags – fra albummet Er du
hjemme i aften, 1977. Fremført af Gnags.
|
To
lys på et bord
Bjarne Hoier & Ida From – fra Dansk Melodi
Grand Prix 1960. Sunget af Otto Brandenburg |
Danmark
Shu-bi-dua – fra Shu-bi-dua: 78’eren, 1978.
Fremført af Shu-bi-dua. |
Dansevise
Otto Francker & Sejr Volmer Sørensen – fra
Dansk Melodi Grand Prix 1963. Fremført af Grethe &
Jørgen Ingmann. |
Danse
i måneskin
Frans Bak & Per Nielsen – fra Dansk Melodi
Grand Prix 1987.
Fremført af Trine Dyrholm & Moonlighters. |
Duerne
flyver
Bent Fabricius-Bjerre & Klaus Rifbjerg – fra
filmen Jeg er sgu min egen, 1967. Sunget af Cæsar. |
Kald
det kærlighed
Lars Lilholt – fra Lars Lilholt Band: Kontakt, 1990
(opr. 1986).
Fremført af Lars Lilholt Band. |
En helt uomgængelig
del af dansk musikkultur er de utallige schlagere og sange, som
med stor gennemslagskraft altid har underholdt og glædet
danskerne. Vi havde derfor lyst til at samle tolv af dem fra
begyndelsen af 1950’erne til 1990 – sange som alle tilhører
et nyere schlagerrepertoire, og som har været lyttet til og
sunget af flere generationer. Samtidig er det sange, hvis
udbredelse gennem årene primært har været knyttet til film-,
radio- og tv-medierne, det vil sige sange fra populære
spillefilm, fra radioprogrammer som Giro 413 og De
ringer, vi spiller og fra Melodi Grand Prix-udsendelser
vist i tv. Fællesnævneren for de udvalgte sange på listen er,
at de har kunnet samle danskerne trods alle indbyrdes
forskelligheder og derfor har fungeret som en slags fælles
referencepunkter, samtidig med at de alle er holdbare og
kvalitetsbetonede sange. Derudover er det sange, som er fælles
om at repræsentere en i bedste forstand folkelig musikkultur.
At udvalget er så indbyrdes forskelligt – der er unægtelig
langt fra ‘Dansevise’ til ‘Danse i måneskin’ eller fra
‘To lys på et bord’ til ‘Kald det kærlighed’ – fortæller
noget om, at enhver folkelig musikkultur altid er en langt mere
nuanceret størrelse end som så. Og at de 12 sange kun udgør
toppen af et populærmusikalsk isbjerg, er der sikkert få, der
vil være uenige med os i.
Teksten er
kanonudvalgets begrundelse for valget.
|