Kanon for musik

12 evergreens

Solitudevej
Sven Gyldmark/Poeten – fra Cirkusrevyen 1953. Sunget af Elga Olga
Så længe jeg lever
John Mogensen – single, 1970, også på albummet John Mogensen: John, 1973. Sunget af John Mogensen.
Er du dus med himlens fugle
Sven Gyldmark & Erik Leth – fra filmen Vagabonderne på Bakkegården, 1958. Sunget af Poul Reichhardt
Smuk og dejlig
Anne Linnet/Anne Linnet – fra albummet Shit & Chanel, 1975. Fremført af Shit & Chanel.
Heksedans (her kommer mutter med kost og spand)
Vidar Sandbeck & Peter Mynte – single, 1960. Sunget af Rachel Rastenni
Under Bøgen
Peter A.G. Nielsen/Gnags – fra albummet Er du hjemme i aften, 1977. Fremført af Gnags.
To lys på et bord
Bjarne Hoier & Ida From – fra Dansk Melodi Grand Prix 1960. Sunget af Otto Brandenburg
Danmark
Shu-bi-dua – fra Shu-bi-dua: 78’eren, 1978. Fremført af Shu-bi-dua.
Dansevise
Otto Francker & Sejr Volmer Sørensen – fra Dansk Melodi Grand Prix 1963. Fremført af Grethe & Jørgen Ingmann.
Danse i måneskin
Frans Bak & Per Nielsen – fra Dansk Melodi Grand Prix 1987.
Fremført af Trine Dyrholm & Moonlighters.
Duerne flyver
Bent Fabricius-Bjerre & Klaus Rifbjerg – fra filmen Jeg er sgu min egen, 1967. Sunget af Cæsar.
Kald det kærlighed
Lars Lilholt – fra Lars Lilholt Band: Kontakt, 1990 (opr. 1986).
Fremført af Lars Lilholt Band.

En helt uomgængelig del af dansk musikkultur er de utallige schlagere og sange, som med stor gennemslagskraft altid har underholdt og glædet danskerne. Vi havde derfor lyst til at samle tolv af dem fra begyndelsen af 1950’erne til 1990 – sange som alle tilhører et nyere schlagerrepertoire, og som har været lyttet til og sunget af flere generationer. Samtidig er det sange, hvis udbredelse gennem årene primært har været knyttet til film-, radio- og tv-medierne, det vil sige sange fra populære spillefilm, fra radioprogrammer som Giro 413 og De ringer, vi spiller og fra Melodi Grand Prix-udsendelser vist i tv. Fællesnævneren for de udvalgte sange på listen er, at de har kunnet samle danskerne trods alle indbyrdes forskelligheder og derfor har fungeret som en slags fælles referencepunkter, samtidig med at de alle er holdbare og kvalitetsbetonede sange. Derudover er det sange, som er fælles om at repræsentere en i bedste forstand folkelig musikkultur. 
   
At udvalget er så indbyrdes forskelligt – der er unægtelig langt fra ‘Dansevise’ til ‘Danse i måneskin’ eller fra ‘To lys på et bord’ til ‘Kald det kærlighed’ – fortæller noget om, at enhver folkelig musikkultur altid er en langt mere nuanceret størrelse end som så. Og at de 12 sange kun udgør toppen af et populærmusikalsk isbjerg, er der sikkert få, der vil være uenige med os i.

Teksten er kanonudvalgets begrundelse for valget.