Kanon
elite idræt er ikke en del af Kulturministeriets opdrag til syv
kulturkanoner. Den er etableret af Team Danmark og dermed et
uafhængigt bidrag til diskussionen om kanon i kulturlivet. Dog
har kulturministeren også bidraget ved valget af udvalgets
medlemmer.
I modsætning
til de øvrige kanoner er tidshorisonten begrænset til de
seneste hundrede år, og lagt i fem kategorier:
- Fantatiske
kariereforløb
- Store
danske præstationer
- Nyskabelser
- Mytiske
personer og begivenheder
- Særligt
medrivende begivenheder og dramaer
De 12
udvalgte er:
Wilson
Kipketer
Født 1972. Den kenyansk fødte løber, som i 1997 slog
verdensrekorden i 800 meter løb.
Det danske
kvindelandshold i håndbold
Med vilkestærke spillere og de dygtige trænere Ulrik
Wilbek og Jan Pytlick drev holdet det til guld ved EM, VM og OL
- Olympiske Lege og gav det danske publikum en unik oplevelse.
Anja
Andersen
Født 1969. Verdens bedste håndboldspiller og med en vilje, som
skaber en vinder. I sin kariere som træner har hun vist sin
holdbarhed og skabte en helt ny bevægelse i dansk idræt.
Bjarne
Riis
Født 1964. Vinder af Tour de France i 1996, hvorunder han
skabte nogle dramaer, som hele nationen fulgte med i. Udvalget
undlader dog ikke at nævne, at hans "sejr balancerede
på kanten af det store folkelige opgør med den årtier lange,
fastgroede doping kultur..."
Fodboldlandsholdet
ved EM 1992
Sejren ved Europamesterskabet i Sverige blev en historisk
begivenhed, som samlede nationen. Team Danmark nævner ikke i
sin fremlæggelse, at det skete i det historiske tomrum ovenpå
et nej til Marstricht traktaten, men den absurde situation, hvor
Danmark kommer med på afbud til til EM og derefter slår
Tyskland i finalen står som noget unikt for alle, som husker
nationens festligheder i den følgende nat.
Michael
Laudrup
Født 1964. Sammen med H.C. Andersen anses han for at være den
mest kendte dansker udenfor Danmark. En verdensstjerne både som
spiller og som træner.
Ole Olsen
Født 1946. Tre gange verdensmester. Gjorde en ny idrætsgren -
speedway - kendt i offentligheden og er stadig for for mange
nærmest en personificeret udgave af sportsgrenen.
Paul
Elvstrøm
Født 1928. Fire olympiske guldmedaljer ved fire på hinanden
følgende Olympiske Lege. 15 gange verdensmester i 8 forskellige
bådtyper. En sejlssportsmand som udover de idrætslige
præstationer også har præget den tekniske udvikling indenfor
sejl, både og regler.
Lis Hartel
Født 1921. På trods af, at hun i svær grad var skade af polio
vandt hun to gange olympisk sølv på sin hest Jubilee og
udfordrede mandsdominansen i dressur.
Knud
Lundberg
1920 - 2000. Har spillet på landholdet i både fodbold,
håndbold og basketball. Uddannet som mediciner og prægede
debatten med markante synspunkter som forfatter og journalist.
Ragnhild
Hveger
Født 1920. Vandt olympisk sølv som 15 årig og slog 44
verdensrekorder i svømning. Af Dansk Idræts-forbund udnævnt
til Århundredets Idrætsnavn 1996. Hendes karriere blev afbrudt
af krigen, idet hendes sympati for nazismen efterfølgende blev
fordømt af idrætslivet. Kom dog tilbage og nåede dog finalen
ved OL i Helsinki i 1952.
Ivan
Osiier
1888 - 1965. Danmarks hidtil største talent indenfor
fægtesport. Han deltog i Olympiske Lege i 1908, 1912, 1920,
1924, 1928 og 1948 - men ikke i Berlin i 1936, hvor han nægtede
at deltage i protest mod jødeforfølgelserne i Tyskland.
Eliteidrættens
kanonudvalg er udnævnt af Team Danmark og Kulturministeren.
Else
Trangbæk., lektor, tidligere OL deltager (formand)
Camilla
Andersen, tidligere håndboldspiller, medejer af rejsebureau
Rasmus
Bech, sportsredaktør, Politiken
Olav
Skaaning Andersen, sportschef for DR
Morten
Stig Christenseno, sportschef TV2 Mette
Terkelsen, lektor, forhv. bestyrelsesmedlem af Team
Danmark Links: Team
Danmark
|