Man skulle tro,
at århusianerne i september havde fået kultur nok, når de har
overstået Århus Festuge. Det ser dog ud til, at de ikke kan
få nok, for allerede i oktober holder Århus en kulturnat som
efterhånden har vokset sig til at være en stor succes.
Adgang til de
mange åbne steder i natten, får man ved at bære et Nattegn,
som kan købes på posthuse, Nordea filialer, Visit Aarhus på
Banegårdspladsen samt hos de mange arrangører på selve
natten.
Siden 2003
har Århus valgt at holde kulturnatten under temaet Lys i
natten, og de mange tusind besøgende kan bekræfte, at der
virkelig er lys mange steder i Århus den nat.
Arrangementet har
dog stadigt skiftende arrangører, og i 2007 bliver der
forandringer. Temaet er nu Møder i natten.
Samtidig har arrangørerne indledt et samarbejde med
erhvervslivet, ligesom der vil blive lagt mere vægt på, at
kulturnatten i Århus bliver multikulturel.
Til
daglig er Frimurerlogen ikke just en offentlig bygning,
men nogle år inviteres indenfor på denne
nat. |
Udover en række
små musik- og teaterforestillinger har mange steder
indrettet mindre udstillinger til lejligheden. Mange kommer
dog for at se nogle af de steder som normalt er lukket - enten
om natten eller simpelthen altid lukket for publikum.
Selv om Århus'
berømte rådhus er åbent de fleste dage, er det
alligevel noget særligt at besøge bystyrets kontorer om
natten. Stemningen er en anden i det hus, som i den nye
kulturkanon betegnes som en af rigets væsentligste bygninger
(Se: kanonudvalgets
begrundelse).
Erhvervsarkivet |
En særlig
mulighed under kulturnatten er kan også være et besøg i Frimurerlogen i
Christiansgade,
som normalt kun er åben for logens mandlige medlemmer. Under
kulturnatten inviteres både kvinder og mænd indenfor og kan se
de imponerende sale. Flere frimurere er tilstede og fortæller
gerne historier om bygningen og logens
historie. Bygningen rummer mange store kunstværker.
Der
har været slået mønter i bankens kælder |
På Vester
Allé kun få skridt fra Frimurerlogen - ligger
Erhvervsarkivet, der ganske vist er åbent dagligt, men kun de
færreste kender. Den tunge bygning, som næsten lukker sig om
sig selv, virker også indefra som en næsten filmisk kulisse af
gammel læsesal og bibliotek. Arkivet rummer i øvrigt nu også mikrofilm af
kirkebøgerne, som mange slægtsforskere benytter
sig af.
Tæt ved
domkirken ligger et lille museum, som mange århusianere
overser. Vikingemuseet ligger nede i kælderen hos Nordea Bank,
og er oprettet dér, hvor Moesgård
Museum gennem udgravninger har fundet det
gamle Aros (Århus).
Museet er i sig selv interessant og kan
gratis besøges om dagen, men under kulturnatten har bl.a.
siddet vikinger og fremstillet mønter i bankens kælder - en bank-aktivitet
som endnu ikke har givet anledning til anmeldelser om falskmønteri :-).
Program
for Møder i Natten:
Programmet
for 2008 offentliggøres i slutningen af september og vil derefter
kunne læses på en hjemmesiden
for kulturnatten.
Arrangør
for kulturnat 2008:
KulturNat Århus
Nordhavnsgade 1
8000 Århus C
Kontak: Annette Damgaard, tlf. 60 64 18 16 (ingen fast
telefontid)
Århus
Kulturnat har intet permanent sekretariat. Funktionen flyttes
fra år til år.
|