Kulturnat i København
Fredag d. 12. oktober 2012
 


 
Læs om øvrige
arrangementer i

Efterårsferien
 



Dragedag i
Dyrehaven
- sidste lørdag i efterårsferien



 
Kulturnat-aktiviteter overfor Rundetårn i København
Foto: Kulturnatten

Med inspiration fra den svenske by Lund var København den første by i Danmark som tog idéen om en kulturnat op. I 1993 åbnedes dørene for 45 kultursteder rundt om i hovedstaden.

Siden er kulturnatten bare vokset og vokset samtidig med, at idéen har spredt sig til byer i resten af landet.

I dag involverer Kulturnatten mere end 300 institutioner rundt om i byen, og næsten 70.000 mennesker køber kulturpas og besøger et eller flere kultur-steder i løbet af natten.

Nationalmuseet har fokus på tøj og bruger i år Kulturnatten til at markere 4000 år på catwalk'en.  Mange andre museer, kirker holder også åbent ofte med specielle arrangementer. Kulturnatten er imidlertid også en unik chance for at besøge nogle af de steder, som almindeligvis er lukkede for almindelige menneskers adgang. Denne aften kan man besøge Livgardens lokaler, Børsen, Det Europæiske Miljøargentur, Finansministeriet, Højesteret, Nytorvs Fængsel, Københavns Rådhus, Vejdirektoratet og meget andet.

Heruder benytter en række kommercielle forlystelser naturligvis til at åbne dørene. Blandt andet er kulturnatten også første aften for Tivolis efterårs-åbning med Halloween i TivoliRundt om i Københavns gader er der også aktiviteter. Nogle af dem programlagt, andre blot spontane, som sættes i værk denne aften.

Den Sorte Diamant, København
Ballon-opsendelse ved Den Sorte Diamant
Foto: : Karsten Bundgaard / Det Kongelige Bibliotek

Adgangskortet til Kulturnatten - kulturpasset - kan købes på alle større S-togsstationer, biblioteker, museer og andre kultur-institutioner rundt om i København. Prisen er 75 kr., og passet giver samtidig adgang til at køre med S-tog, metro og hus i hele hovedstadsområdet.

Kulturnatten ligger normalt i oktober - gerne den første fredag i efterårsferien. Samme dag som flere andre større byer også holder kulturnat. En enkelt gang har kulturnatten ligget i marts. Det var i 1995, hvor den blev lagt sammen med FN's sociale topmøde i København.

Kulturnatten i København gennemføres af:

Foreningen for Kulturnatten i København
Kulturnattens sekretariat er placeret på Wonderful Copenhagen

Se yderligere om programmet for dette års kulturnat på arrangementets hjemmeside


Tøjhusetmuseet i København
Tøjhusmuseet fik stor opmærksomhed under kulturnatten, da de i 2006 opførte et slag fra den amerikanske borgerkrig.
Foto: Kulturnatten