Fader Frost - den russiske udgave af julemanden har
overtaget hvervet for sin kollega i år.Foto: Tivoli |
Julen i Tivoli har ofte et tema, som hæfter juleaktiviteterne
sammen. Sidste år var temaet Russisk Jul og det
fortsættes i år, hvor Russisk Jul møder Nordisk Jul, hvor Fader
Frost nu skal samarbejde med Julemanden .
Den nordiske jul præg hele området fra hovedindgangen og frem
mod plænen, som i lige som sidste år er omdannet til et stort eventyrland
med Jul i Rusland som tema med løgkupler som var man hensat til
Skt. Petersborg eller andre russiske byer ved vintertide.
Den lille russiske by har blandt andet en 21 meter høj udgave af
Vasilij-katedralen i Moskva. Englekoret synger russiske sange,
og julemanden er erstattet af sin russiske kollega Fader Frost.
Model af dette års Russiske By med den russiske katedral i
baggrunden.
Illustration: Tivoli |
Hele sceneriet foregår bag "Den Røde Mur" á la ved Den Røde
Plads i Moskva. Det lille Tivoli-tog er nu blevet til
Den
Transsibiriske Jernbane, så man kan lege, at man kører igennem
det kolde russiske landskab frem til Bajkalsøen i Sibirien eller
andre steder på den anden side af kloden.
Foto: Tivoli |
I den russiske by er der også boder, som sælger russiske
souvenirs som matrioshka dukker, porcelæn og crystalvarer. Der
serveres den russiske rødbedesuppe Borsjtj (Borsh), pandekager
med kaviar (eller sødt), grillspydene Shaslik og andre af det
russiske køkkens specialiteter, som de voksne kan skylde ned med
vodka eller øl bryggeriet Baltika (som i øvrigt er ejet af
Carlsberg).
Til desserten er der også en bod, hvor Babushka (russisk
bedstemor) serverer hjertevafler, og der en bod, hvor man kan
købe té lavet på russisk samovar.
Hvis man ikke lige er i humør til at udforske Vinterpaladset
eller rejse med Den Transsibiriske Jernbane, kan man også vælge
blot at opleve traditionel dansk jul som den er i Danmar. Her
har Tivoli også i år masser af muligheder..
Tivoli har opstillet 1000 juletræer rundt om i haven som også er
pyntet med 35.000 julekugler. Fem levende rensdyr er importeret
fra Norge for at bidrage til stemningen, og landets højste
kunstige juletræ (12 meter) er opstillet på den russiske
katedral.
Et halvt hundrede boder med julevarer som klejner, julekugler, juletræer,
julepynt slik chokolade og masser af mulighed for indkøb af
julegaver som saltskrub til huden, tøj af uld, huer og vanter
halskæder og meget andet.
Jul
i Tivoli med Rusland som tema holder åbent fra onsdag d. 16. november og frem til 31.
december 2012..
Mellem
Jul og Nytår holder Tivoli traditionelt fyrværkerifestival,
hvor fyrværkere fra andre landet viser deres kunnen i haven.
Læs mere om
mere om dette års Jul
i Tivoli
Den russiske katedral i baggrunden. Model for kirken er
Vasilij-krken i Moskva, som dog også har store ligheder
med Blodkirken i Skt Petersburg.
Illustration: Tivoli |
|