Se kort over Den Transsibiriske Jernbane

Før man køber billet til Den Transsibiriske Jernbane skal man gøre sig klart, om det overhovedet er det, man vil. Ønsker man at sidde en hel uge i et tog, hvor udsigten er præget af birketræer og sibiriske landsbyer en stor del af tiden, og hvor mobiltelefonen over store stræk er uden forbindelse med omverdenen?

Man kan naturligvis ikke helt forstille sig det på forhånd, og heldigvis hjælper togets rytme og monotone lyde også til, at man automatisk bevæger sig ind i en næsten meditativ ro, så man uden problemer kan kigge ud ad vinduet i timevis, sove til middag eller gnaske kiks uden at føle, at man har spilder tiden. Den Transsibiriske Jernbane er et transportmiddel for Rusland, men for passageren bliver den også en sindstilstand og en kulturel oplevelse.

Hvis man ikke kan læse russisk eller har erfaring med at rejse i Rusland, vil det oftest bedst kunne betale sig at bestille rejsen gennem et rejsebureau.

Det er naturligvis dyrere at købe billetter gennem et rejsebureau, men der er så mange problemer omkring visum, registrering og køb af billetter, at man som uerfaren meget let kommer til at begå fatale fejl, som kan ende med at gøre turen dyrere  - eller direkte ødelægge den. Et alternativ er naturligvis at få hjælp fra russisk talende venner eller familie. Under alle omstændighederne skal billetterne købes i Rusland. De kan ikke købes via internettet udenfor Rusland.

Allerede når man studerer togplanen kan man blive forvirret. Alle togtider i Rusland angives nemlig i Moskva-tid, uanset i hvilken tidszone en given station ligger i. Hvis der således står på billetten, at toget går fra banegården i Irkutsk kl. 11.00, betyder det, at man skal være på perronen senest kl. 16.00 lokal tid for at nå toget, da Irkutsk er fem timer foran Moskva.

Selv om mange udlændinge betragter Den Transsibiriske Jernbane som en eksotisk turistattraktion, bør man ikke glemme, at den først og fremmest er et meget vigtigt transportmiddel for russere, mongoler og kinesere. Tog og banegårde er ikke indrettet som turistinformationer med engelsk talende guider.

Stort set al information angives alene på russisk eller kinesisk, og togstewardesserne er også primært fokuseret på at betjene det daglige publikum - på russisk eller kinesisk - afhængig af det land, man bevæger sig i.

På de hurtige tog og de lange direkte linier er der billetter i to klasser: Sovevogn (som benævnes Lux) og liggevogn (som benævnes Kupé). På langsomme og mere lokale tog findes en lavere klasse, som dog næppe er relevante for turister.

Sovevognen Lux er indrettet med to rigtige senge med opredning i hver kupé, mens man i liggevognen Kupé ligger i køjesenge med fire senge i hver kupé. Man får udleveret rullemadras og rent linned og ligger også udmærket her. Blot skal man være opmærksom på, at man kan komme til at dele kupéen med vekslende passagerer, som skal samme vej.

Alle langdistance-tog har spisevogn. Restauranten drives med russisk kok i Rusland og kinesisk kok i Kina, så der er en vis afveksling i kosten. Spisekortet er dog ikke uendelig stort, og det kan være en god idé at tage forskellige madvarer med - og supplere lidt op på stationerne undervejs. Dermed slipper man også for at skulle bevæge sig hele vejen igennem det lange tog hver gang man ønsker lidt godt at spise.

Det er en god idé at medbringe sit eget krus, bestik og evt. en tallerken. Mange russere låner et krus af stewardessen mod at købe tébreve eller en skefuld Nescafé hos hende. Priserne er så lave, at man knap kan købe tébrevene billigere, men det er rart at være uafhængig og ikke skulle ulejlige personalet hver gang man får lyst til en kop kaffe.

Som et billigt alternativ til frokost i restauranten kan man med fordel medbringe nogle af de kinesiske nuddel-supper som kan købes i ethvert supermarked, og som blot kræver tilsætning af kogende vand fra samovaren i togvognen.

Servicen på togene varierer noget afhængig af, hvilke tog man tager. Den bedste standard finder man på de gennemgående tog, som kører hele strækket fra Moskva til Beijing og Vladivostok, mens der kan være en noget anden standard, hvis man vælger at stige på et "lokalt" tog, som for eksempel kører fra Novosibirsk til Irkutsk.

På en del stationer er det muligt at købe lidt mad og søde sager. Tidligere var nogle af togstationerne omdannet til hele markeder, hvor der blev solgt alt til den daglige husholdning, men de fleste stationer har i dag forbudt handel på perronerne.

På de større stationer standser togene op til en halv time, hvilket er tid nok til at kunne nå ud foran stationen og købe i lokale butikker. Man skal blot sikre sig præcis tid for, hvornår toget kører fra perronen igen. En forsinkelse vil ofte blive forsøgt indhentet ved at køre tidligere fra stationen - og så er det ikke sjovt at stå tilbage på en station i Sibirien uden anden bagage end en pose bananer.