Mange
steder er bjerge og bakker næsten tapetseret med oliventræer.
Her langs motorvejen mellem Malaga og Granada
|
Selv
om Andalusien mest er kendt for turiststederne langs Costa del
Sol, har området også stor betydning som Europas køkkenhave.
Går man blot ind i et tilfældigt europæisk supermarked, vil man
se, hvor mange frugter og grøntsager som stammer fra Spanien - og
det vil ofte sige Andalusien.
Mange
steder i Sydspanien ser man store områder dækket med plastik,
som fungerer som drivhuse for den store produktion af grønsager.
Desværre er området også kendt for sin hæmningsløse brug af
sprøjtemidler, men til Andalusiens forsvar bør man tilføje, at
området faktisk også er storproducent af økologisk frugt og
grønt til det øvrige Europa.
Udover
turismen har EU-tilskud bidraget betragteligt til den kraftige
udvikling af Andalusien, så det er ikke uden grund, at man både
på strande og i landbrugsområder ofte ser det blå stjerneflag.
|
Spanien
producerer 40 procent af verdens olivenolie og en betragtelig del
af den kommer fra Andalusien. Den største produktion stammer fra
den nordlige provins Jaén, men også andre steder - som fx
Granada - finder man store områder dækket af
olivenplantager.
Selv
om landbrug og gartneri er vigtige for Sydspanien bør man dog
ikke underkende turismen. Både på Costa del Sol og i de store
byer Granada og Sevilla er turisterne overordentlig vigtige for
økonomien. Endda tjener Andalusien penge ved at sælge ud af sit
land, idet mange udlændinge køber lejligheder og huse for at bo
permanent eller delvis i det dejlige klima.
I
areal er Andalusien cirka dobbelt så stor som Danmark og med en
befolkning på cirka otte millioner.
Hovedstaden for regionen er den historiske by Sevilla, som også er kendt
for at være vært for Verdensudstillingen EXPO i 1992.
Blandt
Andalusiens andre kendte byer er Malága,
Granada, Almeria, Cádiz, Huelva, Jáen og Córdoba, som
alle - ligesom Sevilla - har givet navn til hver en af Andalusiens otte provinser. Herudover
omfatter området mange kendte og smukke byer som Ronda, Marbella
og Nerja. Andalusien grænser desuden op til den engelske
kronkoloni Gibraltar, som også er populær blandt turister.
I
dag tænker vi kun på Andalusien som en del af det katolske
Spanien og Europa, men historisk er området præget af, at det i
næsten otte hundrede år var muslimsk under navnet Al-Andalus med
Córdoba som hovedstad.
Mange steder er der
historiske og kulturelle rester fra denne periode. Mest kendt er
naturligvis Alhambra i Granada, som senest har været kandidat til
at blive en verdens syv nye vidundere.
Andalusien med de
vigtigste byer indtegnet.
Klik her
for at se større kort.
|