I de senere år har Kina gennemgået en imponerende udvikling - ikke mindst økonomisk. Landet arbejder hårdt på at tilkæmpe sig rollen som som verdens vigtigste økonomi og kan dermed føje endnu en verdensmester-titel til rækken.

Kina er med 1,3 milliarder indbyggere i forvejen verdens befolkningsmæssigt største land. Omkring en femtedel af alle mennesker på Jorden bor i Kina, som har højere indbyggertal end USA og Europa - tilsammen !!

På mange måder vil det være rigtigt at betragte Kina som en selvstændig Verdensdel - og ikke blot som et land. Kina har fire officielle skriftsprog, og op imod 200 talte sprog fordelt på 56 forskellige etniske grupper. Adskillige kinesiske provinser er da også befolkningsmæssigt større end store betydningsfulde nationer som Spanien og England.

Shanghai er Kinas største by og langt den vigtigste økonomisk. Byen vokser både fysisk og økonomisk i en hast, så det kan mærkes hos leverandører af byggematerialer i hele verden. Shanghai er nu også verdens travleste handels-havn.

Beijing er dog fortsat Kinas ubestridte hovedstad og dermed det politiske centrum. For turister er Beijing også valg nummer ét, da den rummer nogle af Kinas - og verdens -  vigtigste turistattraktioner som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Himlens Tempel  m.m.

Selv om mange turister besøger Shanghai hvert år, har byen ikke samme turistmæssige tiltrækningskraft som Beijing. Her har selv mindre byer som Xi'an, Hangzou, Suzhou og Kunming langt større appel til turisterne.

Kina gennemskæres på tværs af to floder, Den Gule Flod og Yangtze, som begge har stor historisk og fysisk betydning for landet.

Den østlige del af landet kan nok betegnes som det egentlige Kina. Her bor den største etniske gruppe - de såkaldte han-kinesere, som udgør 92 procent af Kinas befolkning. Den østlige del af landet er også langt den tættest befolkede del af landet og rummer store vigtige byeer som Beijing, Shanghai, Guangzhou og Hong Kong.

Man kan dog med stor ret dele den østlige del af Kina op i yderligere to: Den del af landet, som ligger nord for Yangtze, og den del som ligger syd for Yangtze-floden.

Den vestlige og nordlige del af landet består af langt tyndere befolkede områder som Qinghai, Xinjiang, Indre Mongoliet og Tibet.

Selv om der er sket en stor indvandring af han-kinesere i yder-provinserne, er de stadig stærkt præget af deres oprindelige kulturer. Tibet og Qinghai af tibetansk kultur, Xinjiang af muslimsk uighursk kultur og Indre Mongoli af mongolsk kultur. Også Yunnan i Kinas sydvestlige hjørne er stærkt præget en række etniske minoriteter. De etniske minoriteter har altid tiltrukket sig stor opmærksomhed fra turister, og i de senere år har man ligefrem indrettet minoritetsparker hvor turister kan tage billeder og få indtryk af de særprægede kulturer uden, at deres landsbyer trampes ned af turister med kameraer og bøllehatte.

Yderområderne er generelt langt mindre frugtbare end de østlige dele, hvor den største produktion af ris og andre fødevarer finder sted. Arealmæssigt er store dele af Kina præget af bjerge og ørkener, som er vanskelige eller helt umulige at opdyrke. Uheldigvis lægger den eksplosive vækst i byerne stadig større beslag på netop de områder i det østlige Kina, som er frugtbare og vigtige for at sikre kineserne mad.