Nisseløb i Lystrup
Lørdag d. 30. november 2019

Lystrup har siden 2004 skabt en tradition for, at flere hundrede af byens borgere løber i gennem byen i julemands-kostume op til jul. Løbet organiseres af Lystrup Idrætsforening, men det er åbent for alle - blot med den betingelse, at man skal være iført nisse-udklædning. Mindstekravet for påklædningen er nissehue - men det er velset, at man gør lidt mere ud af udklædningen, og nogle ifører sig endda fuldt julemandskostume inklusiv julemands-sæk m.v. Endnu er der dog ingen eksempler på deltagere, som stiller op med kane og rensdyr.

Selv om løbet gennemføres som et konkurrence-løb med organiseret start, målfelt og elektronisk tidstagning, er Nisseløbet først og fremmest et folkeligt motionsløb. Deltagerne omfatter alle - rutinerede løbere, børn i barnevogn, gående pensionister og hunde i snor. Ingen behøver føle sig udenfor - blot man husker den obligatoriske nissehue.

Løbet gennemføres typisk af omkring 250 østjyske nisser. Ruten går rundt på nogle af de mange stier, som byen Lystrup er beriget med. Rutens længde er 3,5 km, og "de seje" har mulighed for at løbe den to gange rundt - og dermed opnå distancen 7 km.

Efter løbet får deltagerne mulighed for at styrke sig med gløgg og æbleskiver i målområdet, som ligger udfor Djursland Bank

Tid, sted:

Nisseløbet holdes normalt sidste lørdag i november eller lørdagen før 1. søndag i advent. Løbet starter ved Lystrup Ny Center på Lystrup Centervej (ved SuperBrugsen), 8520 Lystrrup (NV for Århus)

Lørdag d. 30. december 2019

Starten går kl. 11.00

Deltagerne tilmelder sig normalt forud for løbet, men der er som regel åbent for tilmelding på stedet fra kl. 9 - forud for løbets start

Yderligere oplysninger:

Læs mere på Lystrup IF's hjemmeside

AndestegOpskrift på andesteg
Den rette middagsret til Mortens Aften, hvis man vil holde traditionerne i hævd
julemarked i Ridehuset - ÅrhusByens Julemarked i Ridehuset
Hvert år fyldes Ridehuset i Århus med håndlavet julepynt, julegodter og meget andet fremstillet af amatør-håndværkere. Markedet tiltrækker tusinder af besøgende gennem hele december Læs mere
JulemarkederJulemarkeder
Oversigt over julemarkeder i alle dele af landet

Teksterne til julens sange
Få hjælp til at huske Højt fra Træets Grønne Top og Glade Jul samt andre af de julesange, vi synger under dansen rundt om juletræet.

Mere jul Links til flere julesider - herunder tip til, hvor man kan købe juletræ