Højt fra træets grønne top
af Peter Faber

 

1.
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.

2.
Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!

3.
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hvergang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.

4.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?

5.
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.

6.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.

7.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

Andre julesange og julesalmer:

Dejlig er den himmel blå
N.F.S. Grundtvig
(7 vers)

Et barn er født i Bethlehem
Af N.F.S. Grundtvig
(10 vers)

Højt fra træets grønne top
Af Peter Faber
(7 vers)

Glade jul, dejlige jul
Af B.S. Ingemann
(4 vers)

Julen har bragt velsignet bud
Af B.S. Ingemann
(3 vers)

Dejlig er Jorden
Af B.S. Ingemann
(3 vers)

Det kimer nu til julefest
Af N.F.S. Grundtvig
(9 vers)

Højt fra træets grønne top er givetvis blandt de absolut mest populære sange, når der skal danses om juletræet. Den er skrevet af Peter Faber til hans egen families jul i 1847. I 1848 skrev komponisten Emil Horneman den melodi, vi benytter i dag. Højt fra træets grønne top, kan dog også synges på melodien fra "I en kælder sort som kul"..

De tre børn i sangen er hans brors børn, Frandsine Petrine på 2½ år, Peter 7 år og Anna Margrethe som var 9½ år, da sangen blev skrevet. Lotte og Hanne var tjenestepiger i huset. Sangen har faktisk ét vers mere (egentlig vers 6). Det handler om hans egen søn William, som var under ét år gammel. Verset er mindre kendt og sjældent sunget:

Træets allerbedste ziir
skal min William have;
På det blanke guldpapiir
må du gerne gnave.
Vær forsigtig og giv agt,
indenfor er noget lagt,
Som du ej må kramme,
Det er til din amme.

(ordet "ziir" betyder pynt)

Kilder:

Danmarkshistorien.dk

WikiPedia

Opskrift på andestegOpskrift på andesteg
Den rette middagsret til Mortens Aften, hvis man vil holde traditionerne i hævd
JulemarkederJulemarkeder
Oversigt over julemarkeder hele Danmark
Mere jul Links til flere julesider - herunder tip til, hvor man kan købe juletræ