Det
var sandsynligvis Harald Blåtand, som i slutningen af 900-årene
besluttede at befæste sin magt over Danmark ved at anlægge store
ringborge til sine elite-soldater rundt om i landet.
På
det smalleste sted i Limfjorden, Aggersund, lagde han den størst
kendte vikingeborg. Med en diameter på 240 meter er den fire
gange så stor som de andre ringborge i landet Trelleborg, Fyrkat,
Nonnebakken og Trelleborg i Sverige. Agggersborg har plads til 48 langhuse indenfor
voldene, mens de øvrige ringborge kun kan rumme 16 langhuse.
I
dag er Aggersborg imidlertid kun en skygge af sig selv. Indtil for
15 år siden kunne man knap se volden, hvoraf en fjerdedel er
bebygget med landbruget Aggersborggård. Men de sidste tre
fjerdedele af volden er nu genrejst i 75 cm højde, så man kan
få indtryk af det enorme anlæg.
I
forbindelse med ringborgen - tæt ved kirken - er der desuden
rejst en lille
udstillingsbygning, som med plancher og tredimensionelle
illustrationer beskriver borgen, som den var i sine velmagtsdage.
Aggersborg
Aggersborgvej - Thorupvej
9670 Løgstør
Følg skiltningen nord for broen over Aggersund.
Åbningstider:
Udstillingen er åben fra 1. april til 1. nov. Kl. 9.30-16.00.
Borgen er altid åben for besøg.
|