Kør metro i Shanghai
Hurtig og let transport gennem storbyen
 

 

 


Læs mere om:
Shanghai
Kinas store handelsby

Pudong-lufthavnen
Når du lander i Shanghai

Shanghai New Expo Center
Det store messecenter
Besøg også:
Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur 
Guide til Kina
Kina
 Læs mere om om det store gule land i midten









Det er billigt og nemt at køre taxi i Shanghai - især hvis man har sin destinations-adresse skrevet på kinesisk, så man kan vise chaufføren, hvor man ønsker at køre hen.

Men Shanghai har også en meget velfungerende metro, som er uhyre let at bruge, når man først har lært systemet. Det er så let, at det er fuldt ud realistisk at benytte metroen allerede når man ankommer til Pudong-lufthavnen og er ankommet til den første metro-station (Long Yang Road) med den lynhurtige Maglev-bane.

For at benytte metroen skal man naturligvis vide, hvilken station man ønsker. Ved man ikke, hvilken linie stationen ligger på, kan man prøve at finde den på et af de oversigtskort, som hænger på stationerne. Ellers spørg på det hotel eller kontor, du ønsker at nå. De ved altid, hvilken station og metro-linie som ligger nærmest. Ofte står det på hotellets hjemmeside.

Derefter går man til en af de mange billet-automater som står langs væggene. De fleste automater tager kun mønter, men der er altid nogle få automater som også tager imod sedler.

Find en maskine med startbillede af metro-oversigten:

Bliv endelig ikke forskrækket over de mange kinesiske tegn. Det kan du hurtigt ændre ved at trykke direkte på skærmens øverste højre hjørne, hvor der står English.

Derefter får du en metro-oversigt med latinske bogstaver:

Nederst på skærmen er placeret knapper for Shanghais forskellige metro-linier (linie 1, linie 2, linie 3 osv). Du trykker blot den linie, du vil køre med og får et nyt skærmbillede med oversigt over din metro-linie Her er for eksempel skærmbilledet for Linie 2:

Igen trykker du blot direkte på skærmen på den station i Shanghai, du ønsker at køre til. Herefter kommer du direkte til skærmbilledet for betaling:

Her kan for du for eksempel se, der er bestilt en billet til West Nanjing Road. Prisen er 3 Yuan. Til højre kan du trykke på tallene, hvis du ønsker at købe mere end én billet.

Herefter putter du blot penge i automaten. Bruger du en af de automater, som tager imod sedler, vil du få penge tilbage, hvis du betaler for meget. Samtidig modtager du også en "genbrugs-billet" til metroen. Husk at gemme den, da den skal afleveres igen, når du skal ud af metroen.

Billetmaskine til metroen i ShanghaiBilletten bruges i indgangsautomaterne, når du skal ned til metro-togene. Normalt skal man blot lægge billetten ovenpå en rund skive, som elektronisk aflæser billetten. I nogle tilfælde virker systemet dog ikke og man sætter så billetten ind i revnen nedenunder. Virker det heller ikke her, vil maskinen ofte opfordre til, at man henvender sig til personalet, men oftest kan man nøjes med at vælge en anden maskine og komme igennem på den måde.

Når man er kommet frem til endestationen sætter man billetten i maskinen, som beholder billetten, så den kan bruges igen. Man får således ingen kvittering, men prisen er så lav, så det ikke er noget større problem,

Shanghais metro-stationer har typisk flere udgange, og det kan være en god idé at benytte den rette udgang, hvis man ønsker at finde en bestemt vej i byen. Her kan man gøre brug af de skilte, som stationerne er udstyret med.

Skilt ved Shanghais metro

Skiltene viser hvilke udgange, man skal bruge for at nå bestemte veje ovenfor metro-stationen. På ovenstående skilt kan man for eksempel se, at det anbefales at gå til højre, hvis man skal til Shangxi Road (syd), mens man kan gå begge vejd hvis man ønsker at komme til Nanjing Road (East).