Ankommer man til Shanghai med et fly fra udlandet, vil man stort
set altid ankomme til den nye internationale lufthavn Pudong.
Selv om
lufthavnen i Hongqiao stadig har status som international lufthavn er det i
praksis Pudong, stort set alle internationale fly anommer til, mens
nationale flyruter overvejende lander i Hongqiao.
Derfor kan man
også risikere, at skulle køre de cirka 40 km mellem de to lufthavne, hvis man
skal skifte mellem nationale og internationale flyruter. Airport Bus nr. 1 går
som direkte transitbus mellem de to lufthavne. Pudong-lufthavnen ligger
omkring 30 km fra Shanghai centrum, men det er forholdsvis let at komme til og
fra lufthavnen.
Indgang til time-hotellet i Pudong International Airport. Her
kan man få en lur, mens man venter på det næte fly. |
Den mest berømte forbindelse fra lufthavnen og ind til Shanghai er den magnetiske
Maglev-jernbane, som med op til 430 km/t transporterer flypassagerer
imellem lufthavnen og den velfungerende
metro, som
dækker store dele af Shanghai centrum. Maglev-banen slutter ved
metrostationen Longyang Lu, som også er nærmeste station til
Shanghais største
messecenter.
Der går også
flere direkte flybusser til forskellige steder i Shanghai, heriblandt busser
til Shanghais to hovedbanegårde, Shanghai Railway Station og Shanghai South
Railway Station. En række store hoteller sørger for bus-forbindelse til og fra
lufthavnen. Herudover er det i Shanghai altid let at skaffe en taxi til en
overkommelig pris.
Shanghai Da Zhong Merrylin Air Terminal Hotel har 703 værelser
og ligger lige ved siden af luthavnen. |
For dem som har brug for at bo meget tæt ved lufthavnen er der
placeret flere hoteller ved siden af. Det gælder dels Shanghai
Da Zhong Merrylin Air Terminal Hotel og Ramada Pudong
Airport Hotel.
De kinesiske myndiger tager risikoern for epidemier meget
alvorligt. Derfor bliver man ofte modtaget i lufthavnen af en
mand klædt i beskyttelsesdragt, som måler flypassagerernes
temperatur, inden de får lov at komme ind i selve lufthavnen. |
Udover de ordinære lufthavns-hoteller, har Pudong-lufthavnen også
et time-hotel, hvor man kan tilbringe nogle timer i en seng, hvis
man er i transit og skal vente flere timer, før man kan komme med
det næste fly.
Pudong-lufthavnen er stor og åbenlyst dimensioneret til at kunne modtage et
forventet endnu større antal passagerer, end den gør i dag. Man kan derfor
godt føle det, som om man skal gå langt på nogle næsten tomme terminalgange,
når man ankommer med fly og eksempelvis skal videre med Maglev-banen til
centrum. Der er dog rullende fortorve flere steder, og faktisk er lufthavnen
designet med særligt henblik på at reducere den tid, fly-passagerne skal gå på
området.
Lufthavnen har to terminaler, T1 som modtager nationale fly, og T2
som modtager fly fra internatinale ruter.
Selve check-in og kontrol i lufthavnen er ret velfungerende.
Paskontrollen er endda opsigtsvækkende venlig - måske foranlediget
af en smiley-ordning, hvor fly-passagererne bliver bedt om at give
udtryk for, om de er tilfreds med pasbetjentenes kontrollens
behandling.
Pudong har som
andre internationale lufthavne en række butikker, når man er kommet ind i
transit-området, men i modsætning til de fleste andre lufthavne kan man i
Pudong også finde serveringssteder med gratis wifi-internet.
Der er
mulighed for at veksle penge i lufthavnen. Herudover er der også mulighed for
at købe telefonkort og køb af kinesiske sim-kort til mobiltelefoner, hvilket
kan være en overordentlig besparende investering, hvis man skal opholde sig i
Kina i længere tid og har brug for at ringe eller modtage opkald fra kinesiske
telefoner.
Pudong-lufthavnen er placeret i udkanten af det store hastigt voksende
erhvervs-område Pudong. Første fase af lufthavnen åbnede i 1999, og har i dag
flyforbindelse til 90 internationale lufthavnen verden over. Herudver er der
forbindelse til 60 nationale lufthavne i Kina.
Læs evt. mere
på
informations-siden for Shanghais Luftfartsmyndigheder .
Designet i den nye Pudong-lufthavn har mange steder et stærkt
grafisk udtryk. Billedet er fra en tidlig morgen i Check-in
området. |
Gangene kan føles lange i Pudong International Airport, men
faktisk er der gjort en del for at gøre afstandene så korte som
muligt i den store lufthavn. |
|